Om mig og min tilgang
Hvem er jeg?
Mit perspektiv
Sundhed... et enkelt ord som dog rummer så ufatteligt mange forskellige betydninger.
Sundhed… et enkelt ord som dog rummer så mange forskellige betydninger. Mange higer efter at opnå sundhed eller at være sunde, men hvornår er vi det, og hvilke kriterier skal vi kunne tjekke af, for at sige at vi er det? Er sundhed overhovedet en tilstand, noget vi kan være eller er det mere en følelse?
Jeg tror på, at sundhed er en følelse, en følelse af velvære, balance og ro i kroppen, som opleves individuelt, og derfor ikke kommer med en facitliste. I vejledninger hos mig er mit fokus derfor altid på at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan din følelse af sundhed mærkes og ser ud. Så jeg på den bedste måde kan give dig den viden og de værktøjer, du har brug for, for at kunne foretage kærlige bevidste valg for din krop og dit helbred.
Hvem er jeg helt privat
Jeg hedder Josephine Rahbek og jeg er opvokset på en lille gård, med den smukkeste, mest overdådige køkkenhave, på Langeland. Det var her min interesse for mad og sundhed satte sine første spirer da jeg, fra barnsben, kunne gå ud i haven og plukke vores mad. Den Langelandske landidyl blev skiftet ud med Odenses gågade, hvor jeg i dag bor. Jeg tager dog ofte tilbage til den lille gård, for at plukke frugt og grønt og når jeg trænger til at se langt. Jeg elsker nemlig at kunne se så langt mit øje rækker, det give mig den vildeste følelse af ro. Og så elsker jeg at gå ture, spise surdejsbrød med smør, langsomme morgener med yoga og at have dybe nærende samtaler.
Og så er jeg selvfølgelig autoriseret klinisk diætist med autorisations-ID: 0DQMQ. Jeg vejleder derfor kun ud fra evidensbaseret viden. Så du trygt kan foretage de bedste ændringer for dig og dit helbred.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig!
Kærligst
Hvem er jeg helt privat
Jeg hedder Josephine og jeg er 28 år. Jeg er opvokset på en lille gård, med den smukkeste, mest overdådige køkkenhave, på Langeland. Det var her min interesse for mad og sundhed satte sine første spirer da jeg, fra barnsben, kunne gå ud i haven og plukke vores mad. Den Langelandske landidyl blev skiftet ud med Odenses gågade, hvor jeg i dag bor. Jeg tager dog ofte tilbage til den lille gård, for at plukke frugt og grønt og når jeg trænger til at se langt. Jeg elsker nemlig at kunne se så langt mit øje rækker, det give mig den vildeste følelse af ro. Og så elsker jeg at gå ture, spise surdejsbrød med smør, langsomme morgener og at have dybe nærende samtaler.
Og så er jeg selvfølgelig autoriseret klinisk diætist med autorisations-ID: 0DQMQ. Jeg vejleder derfor kun ud fra evidensbaseret viden. Så du trygt kan foretage de bedste ændringer for dig og dit helbred.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig!
Kærligst
Om årsagen til, at du ønsker kostvejledning, skyldes figurbetonede grunde, helbredsmæssige årsager eller måske en kombination, er mit udgangspunkt altid, at vi starter med at du får en forståelse af din krop og dens mekanismer. Derfor kigger jeg også på parametre som mentalt helbred, søvn, aktivitet og sygdom fordi jeg mener, vi må tage alle aspekter med for at kunne foretage langvarige, sunde og kærlige forandringer.
Al forandring er en proces, som kræver tid og tålmodighed. Hos mig vil du arbejde med, hvordan en kærlig oplysende indgangsvinkel til mad og sundhed vil rykke dig tættere mod dit mål, end du nogensinde har været. Jeg vil gerne vise og forklare dig, hvordan du simpelt med helt almindelige råvarer, kan forbedre dit helbred og give din krop de bedste betingelser gennem sund og nærende mad.